≡ Menu

Personlig gennemslagskraft og kommunikation

Lær at sige fra – og til

Personlig gennemslagskraft og kommunikation på jobbet handler blandt andet om, at kunne sige både til og fra over for kunder og kolleger. På een gang bevarer du dig selv og leverer et godt stykke arbejde. Det er et spørgsmål om aktivt at mærke efter i hver enkelt situation – og guide din vilje og personlige gennemslagskraft i den retning, som kan give dig det du ønsker, samtidig med – at du respekterer og giver aktivt til andre mennesker.

Du får værktøjer til at håndtere situationer konstruktivt

Når en vred kunde, kollega eller andre “angriber” dig verbalt, er det nemt at komme til at opleve det som en personlig krænkelse. Det kan være, du simpelthen får nok og “tænder af” på en måde, der ikke er konstruktiv for hverken dig selv, “angriberen” eller din virksomheds omdømme generelt.

Det hjælper at have værktøjerne til at håndtere situationen. Det får du på kurset personlig gennemslagskraft og kommunikation.

På kurset personlig gennemslagskraft og kommunikation får du

  • Indsigt og forståelse for hvordan din personlige gennemslagskraft virker på andre
  • Forståelse for hvordan du kan kommunikere effektivt  – uden at skade andre
  • En metode til at give udtryk for dine behov, og samtidig levere god service
  • Viden om, hvordan du genkender dine egne behov – også dem der ligger dybere i dig
  • Værktøjer til at genkende og tackle konflikter – og at se værdien af dem
  • En metode til genkende de 7 universelle følelser via de tilhørende ansigtsudtryk
  • Værktøjer til at genkende dit kropssprog, når din gennemslagskraft er på spil
  • Mulighed for at turde gøre noget – inden det er for sent og skaden er sket

Varighed af personlig gennemslagskraft og kommunikation

Kurset foregår over 3 dage, med en periode mellem dag 2 og dag 3, hvor du får hjemmeopgaver i forhold til din kommunikation og personlige gennemslagskraft.

Kurset kan udvides med individuel personlig coaching, hvis du ønsker det.